Inden vi vender tilbage til kommandobunkeren, skal vi kigge på Hovedgård Hallens historie for at forstå hvor man står i dag. Hallen blev etableret og opført af en række lokale ildsjæle i 1970, så ”damen” med de karakteristiske former kan næste år fejre et-halv-hundrede i en by som vokset sig stor omkring arealerne.
Da man byggede Hovedgård Hallen var det bestemt ikke kutyme at en by med 800 indbyggere skulle have egen sportshal, men det mente driftige bysbørn ikke var noget problem.
Kommandobunkeren er fyldt med liv og masser af optimisme
Indenfor i mødelokalet møder vi Bjerne Bruhn som er søn af Jacob Bruhn, som var en af initiativtagerne i slutningen af 1960-erne til at få opført en sportshal på et stykke mark ved byen. Bjerne er hurtigt snakkende og det er tydeligt han lever af at bruge sin stemme i sit daglige arbejde. Jacob Bruhn var tidligere halformand og han så allerede for 50 år siden at en hal kunne rumme meget mere end sport. Her skulle der også være plads til musik, byens borgerforening og masser af andre kulturelle aktiviteter under samme tag, en holdning som stadig gælder.
Da Bjerne var en ung mand, spillede han, ligesom mange andre i Hovedgård Skoleorkester og sammen med sine jævnaldrende ville de gerne danne deres eget orkester og prøve om vingerne kunne bære musikalsk.
Ligesom i dag skulle hallens initiativtagere skaffe masser af penge for at hallen kunne blive en realitet. Da Hovedgård lå i en lille kommune var midlerne også små og svære at få fat i. Derfor besluttede man sig for, at man kunne klare sig uden kommunal støtte og besluttede, at Hovedgård Hallen skulle være en selvejende institution.
På en tidligere bondegård i Fruenshave afholdte man de første ”halfester” i den ene af gårdens lader. Folk strømmede til og ved at lave loppemarkeder, dans og musik, masser fadøl var det nemt at få opmærksomhed og samle midler. Ligesom i dag hjælper det også på publikumstilstrømningen når man inviterer kendisser.
Bjerne Bruhn og vennerne i deres nydannede orkester Rangers ville gerne spille op til ”halbal” i Fruenshave og Jacob Bruhn samt andre vigtige personer overværede en musikprøve med de håbefulde unge mænd – heldigvis havde de masser af talent og blev antaget til at spille og Rangers var gennem nogle år fast husorkester ved ”halfesterne”.
Gyldne Halsøm og Ballon Festival
De små halfester udviklede sig hurtig til Ballon Festival som efterhånden trak gæster til fra et større opland og en af datidens meget kendte tv-værter Sten Bramsen medvirkede som konferencier, og de lavede talentkonkurrencer ligesom x-faktor, og solister fra oplandet dystede om at blive den bedste.
Der blev taget mange kneb i brug for at rejse penge til den nye Hovedgård Hal, og man samlede aviser som blev solgt og genanvendt til æggebakker, man lavede loppemarkeder. En af de mere opfindsomme tiltag var at sælge forgyldte ”halsøm” med inskriptionen ”Hovedgård Hallen”.
I en tid før de mange elektroniske midler havde man på byggegrunden opsat, der hvor hallen ligger i dag, en pæl. På pælen blev der jævnligt mærket af hvor mange penge der var indsamlet. Det virkede åbenbart for folk spyttede endnu mere i projektet så de kunne følge udviklingen på pælen eller totempælen som Bjerke Bruhn kalder den.
Vi har intet forsamlingshus til at samle byen
I kommandobunkeren møder vi også Hovedgård Hallens nuværende bestyrelsesformand Mads Bjørn Jensen, som siger:
- Horsens Kommune har besluttet at der skal bygges en multihal i Hovedgård og det er vi glade for, men vi mangler stadig vores samlingssted i byen. Vi har aldrig haft et forsamlingshus fordi byen er relativ ny, den opstod da jernbanen blev anlagt. Så Hovedgård er en ung by.
Vi har modtaget 12 millioner kroner fra Horsens kommune til at bygge en ny multihal. Den nye multihal bliver på 1700 kvm. og kommer til at bestå af to haller, et depotrum, forsamlingshuskøkken samt cafe- og loungeområde.
- Vi ved at for 12 millioner kan vi få den nye multihal op at stå, men der mangler stadig ekstra faciliteter og dem vil vi meget gerne have for at byggeriet bliver perfekt for brugerne i fremtiden. Vores mål er at rejse yderligere 3 millioner kroner, så vi kan få et fremtidssikret samlingspunkt i Hovedgård, en slags moderne forsamlingshus.
Avisen spørger Mads Bjørn hvad der sker hvis man ikke når i mål med beløbet på tre millioner:
- Vi har en sund drift i den nuværende hal og kan, hvis det bliver nødvendig, investere 1 million af egne midler. Vi ser det som en investering i fremtiden og Hovedgård. Men det er vigtigt for os at have afklaring på hvor mange midler vi har til byggeriet inden det første spadestik tages. Dette overblik skulle vi gerne have efter februar måned og så kan vi begynde at byggeriet i april/maj måned.
Frivillige skal sælge masser af folkeaktier
Sidste person i kommando-bunkeren er Lene Henriksen fra Hovedgård Idrætsforening og hun fortæller med stor entusiasme:
- Vi har knoklet i fem år på projektet. Da vi begyndte, lavede vi en borgerundersøgelse sammen med DGI og et rekordstort antal besvarelser kom ind, til DGI’s store overraskelse. Og svarene har vi efterfølgende brugt til at imødekomme brugernes ønsker i udarbejdelsen af den nye hal. Undersøgelsen viste også, at mange efterspurgte et sted hvor man kunne komme og være sammen.
I weekenden 2. – 4. februar samler man alle de frivillige indsamlere og informerer om projektet, om hvordan indsamlingen skal foregå og om hvor der skal samles ind. Midlerne skal komme fra salg af Folkeaktier og Lene Henriksen fortsætter:
- Vi skal til i gang med at sælge folkeaktier á 1000 kroner. Vi skal også sælge ”aktier” til virksomhederne, men her er beløbene noget højere og begynder ved 5000 kroner og vi tager kontakt til virksomhederne og begynder at dele brochurer ud meget snart… og vi sætter plakater op rundt om i byen og oplandet.
Optimismen i lokalet er ikke til at tage fejl af, alle er kampklare til at besøge enhver husstand i Hovedgård og omegn.
- Vi laver indsamling… sælger Folkeaktier i hele februar måned og vi er på gaden fra 3. februar. Vi samler ind i Hovedgård, Tvingstrup, Grumstrup, Vedslet, Kattrup, Ørridslev, Ørskov… ja, der hvor skoledistriktet går og hallens brugere kommer fra i dag. Vi har søgt fonde og har fået nogle afslag og mangler stadig svar på nogle af ansøgningerne, siger Lene Henriksen.
Anekdoterne kommer hurtigt på bordet
Inden det hele bliver for alvorligt og seriøst tager Bjerne og Mads Bjørn en hurtig tur ned hukommelsens boulevard og mindes, at deres respektive fædre faktisk spillede badminton sammen under det samme tag som de brugte tusindvis timer på at skabe sammen med andre ildsjæle for halvtreds år siden.
- Der var en kæmpe opbakning til projektet dengang, som betød at der kom masser af dynamik i byen, et styrket foreningsliv og det har været med til at profilere Hovedgård så endnu flere valgte at flytte til byen… og når nye tilflyttere for eksempel oplevede Hovedgård Skoleorkester marchere rundt i byen og spille, så sagde de meget overrasket: Hvad er det for et skønt sted vi er flyttet til? Det er ikke noget man forventer i en by af vores størrelse, griner Bjerne Bruhn hjerteligt.
Klokken er blevet mange og der bliver uro omkring mødebordet og Bjerne Bruhn runder af inden de alle sammen haster videre til flere og vigtige møder om Hovedgårds kommende multihal:
- Vi ved godt at tiderne har ændret sig siden man indsamlede penge til Hovedgård Hallen for 50 år siden. Den gang var der ikke så mange konkurrerende tilbud alle steder, dengang mødte folk bare op og vupti så kom der penge i kassen. Hvis vi serverede gule ærter, ja så var det et tilløbsstykke, sådan er det ikke længere, men vi skal nok nå folk på den ene eller anden måde.
- Der er nok mange som mener det er et ambitiøst mål, men vi har gjort det før i Hovedgård og vi gør det igen!
Kildall
