HusCompagniet bygger fritliggende rækkehuse på Dahliavej i Horsens



Modelfoto.

De 24 fritliggende rækkehuse opføres i lyse mursten med tag af sorte betontagsten. Boligerne er så godt som vedligeholdelsesfrie med døre og vinduer i sort aluminium udvendigt og hvidmalet træ inde. Boligerne har desuden ståltagrender og skifer-sålbænke.
 - Hvis man ønsker egen bolig med have, uden at man skal bruge al fritid på vedligeholdelse og havearbejde, er de fritliggende rækkehuse på Dahliavej en oplagt mulighed, hvor man alligevel får en ideel familiebolig med god plads og alle faciliteter, siger salgschef Martin Knudsen fra HusCompagniet i Horsens.

Forskellige planløsninger
Otte boliger er på 115 m2og de resterende 16 er på 135 m2, hvor man kan vælge mellem forskellige planløsninger. Boligerne på 115 m2 har alle entre, bryggers, stort køkken/alrum og stue samt stort soveværelse og to værelser.
 - De store boliger på 135 m2 har to badeværelser og et ekstra værelse afhængigt af den planløsning, man vælger. Køberne kan vælge mellem fire forskellige planløsninger. Alle boliger har redskabsrum og egen carport, siger salgschef Martin Knudsen fra HusCompagniet i Horsens.

Stue med hjørneglasparti
Alle boliger er bygget op omkring den store lyse stue/alrum med det flotte glasparti fra gulv til loft, hvorfra der også er adgang til terrassen. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stue/alrum. Det gør boligen lys og imødekommende.
 - Køberne har mulighed for at få stor indflydelse på materialevalget indvendigt. I vores udstillingshuse på Dahliavej og vores store showroom på Plutovej 3 i Horsens, kan man se alle de materialer, man kan vælge mellem. Det er noget af det kunderne virkelig sætter pris på, når de skal bygge nyt, siger salgschef Martin Knudsen.
 Boligerne på 115 m2 koster fra 2.095.000 kroner inkl. grund, mens boligerne på 135 m2 koster 2.345.000 kroner med den standard indretning, som HusCompagniet foreslår.
 At bygge en ny bolig er en stor beslutning for de fleste og ofte den største investering i ens liv. Hos HusCompagniet lægger man derfor stor vægt på kundetilfredshed, og er af kunderne blevet kåret som ’Årets Husbygger’ fem år i træk - senest i 2017.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025