I Danmark er alle lige for loven, men personer med handicap deler nok ikke den opfattelse



Danskere med handicap må nemlig leve med, at de i Danmark lovligt kan blive nægtet adgang til natklubber og restauranter, og afvist af skoler, børnehaver og forsikringsselskaber. Ifølge en SFI-undersøgelse har hver fjerde person med en fysisk funktionsnedsættelse oplevet at blive diskrimineret udelukkende på grund af sit handicap.

Selv om Danmark har underskrevet FN’s Handicapkonvention, så halter vi langt bagefter vores skandinaviske naboer.  Hvis man sammenligner lovgivningen i Danmark, Norge, Sverige og Finland, står det klart, at Danmark er det eneste land i Skandinavien, der ikke har et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap.

Det betyder, at der i alle samfundets forhold – med undtagelse af arbejdsmarkedet - som udgangspunkt intet er til hinder for at forskelsbehandle personer uden nogen saglig begrundelse.

Institut for Menneskerettigheder arbejder derfor for at få indført et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap, og nu er det på høje tid, at lovgivningen ændres. For i Danmark bør mennesker med handicap ikke længere kunne behandles som andenrangsborgere.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025