Innovative løsninger for fremtidens Horsens



Fredag 14. oktober sluttede det innovative forløb i faget almen studieforberedelse på Horsens Statsskole. Emnet var ”fremtidens by” og i forløbet har alle 2.g klasser haft til opgave at udvikle innovative løsninger, der kan gøre Horsens til fremtidens by. Eleverne har i ugens løb udviklet mange spændende projekter, som kunne bringe Horsens på forkant med fremtiden. Idérigdommen har været overvældende, og der blevet udtænkt alt lige fra lækre bæredygtige luksuslejligheder til selvtænkende skraldespande, som på snild vis kunne sortere Horsensborgernes affald.
 Men i sidste ende var 2.k både elevernes og det benhårde dommerpanels vindere. Dommerpanlet, ledet af rektor Flemming Steen Jensen, overrakte 2.K prisen for deres løsning på verdens klimaproblemer ved hjælp af deres opfindelse algealternativet.
 Algealternativet kan ifølge Astrid Sølager Jacobsen, Julie Kabels Mortensen, Madeleine Rzepa Hopkirk og Maja Obel Bonnerup; ”være den nye alternative løsning på de globale miljøproblemer. Gennem fotosyntesen omdannes store mængder CO2 til O2 og dermed formindskes mængden af den skadelige drivhusgas i atmosfæren”.
 Ekstragevinsten ved algeproduktionen er, at algerne når de er tørret og høstes kan genanvendes til brændsel, foder eller en omgang sushi – og det er jo ikke så værst endda.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025