I tirsdags vedtog Horsens byråd sin nye integrationspolitik, hvor kernen er, at flygtninge i en fart skal i tilskudsjobs i virksomhederne. Dansk Folkepart stemte imod, fordi vi ikke mener, at flygtninge skal behandles som indvandrere; flygtninge skal tilbydes beskyttelse midlertidigt, indtil de kan hjemsendes til deres egne lande eller nærområderne. DF mødte voldsom kritik af dette i byrådssalen, hvilket fortjener et par ord med på vejen. For hvad er det egentlig, at de andre partier finder så fantastisk godt ved "integration" af flygtninge? For de borgerlige partiers vedkommende burde man måske overveje, at flygtninge/indvandrere fra 3. verdenslande er en dundrende fiasko rent økonomisk. På alle parametre bon'er denne gruppe negativt ud i statistikkerne, hvilket betyder, at de pågældende hænger fast på offentlig forsørgelse i årevis - ja, endda i generation efter generation. Hvorfor man med en gigantisk ekstraudgift forude fortsat vil integrere, er mig uforståeligt og økonomisk uansvarligt.
De såkaldte arbejderpartier - Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten - ønsker også masser af integration, og det er mig endnu mere vanskeligt at forstå. For de flygtninge, som det rent faktisk lykkes at få i job, vil typisk optage de få ufaglærte jobs, som virksomhederne kan tilbyde på et højteknologisk arbejdsmarked. "Arbejderpartierne" er også med på at kaste massive ressorcer og pengestrømme efter deres drøm om at få flygtningene ind på arbejdsmarkedet vel vidende, at udbudet af jobs naturligvis ikke er uendeligt. Dermed vil almindelige danske arbejdere uundgåeligt blive stillet dårligere i jagten på et job. Som jeg ser det, så forråder "arbejderpartierne" groft den arbejderklasse, de hævder at repræsentere.
