Jul i Østbirk 4. søndag i advent



Søndag den 18. december kl. 14.00 begynder ”Jul i Østbirk” med Familiegudstjeneste i Østbirk Kirke.
 En Gudstjeneste, hvor juleevangeliet fortælles muntert og levende. Gudstjeneste, hvor alle ml. 0 år og 99 år kan være med.
 - Julemanden elsker fest og glæde - så vi ved, han kommer! siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.

Luciaoptog til gudstjenesten
Enhver pige eller dreng, der har lyst til at gå Lucia  møder op i Østbirk Kirke kl. 13.00. Her vil præst, organist og hjælpere fra såvel Menighedsråd som Borgerforening stå klar.
 Tag gerne mor og far med i hånden, hvis det gør dig tryg, siger Lone Buhl Pedersen og Kurt Hansen samstemmende.
 - Alle børn kan være med til at gå Luciaoptog! Vi skal have et kæmpe Luciaoptog - gerne Danmarks største så vi kan komme i Børnenes Rekordbog.

Hygge i Præstegården
Efter gudstjenesten er alle - børn - unge - ældre - velkomne til at gå med i Præstegården, hvor Borgerforeningen vil sørge for, at der for små penge kan købes lagkage, sodavand, kaffe mv.
 Her skal der også skrives julekort. Alle børn er velkomne til her i Præstegården at male og dekorere deres egne julekort, som kan sendes til mormor, farmor med flere.
 - Vi har blanke kort, glansbilleder, farver, frimærker mv. Postmand Jørgen Bitch kommer og indsamler alle postkort og sørger for de bliver sendt på gammeldags maner - og når frem til jul. Hvor vil Bedstemor blive glad for et sådan kort! Et sådan julekort kan skabe stor juleglæde! siger Lone Buhl Pedersen.
 - Vi vil gerne i Børnenes rekordbog med rekorden.
 På en eftermiddag: Flest julepostkort skrevet/dekoreret af børn og sendt med posten, lyder rekordforsøget.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025