Klassisk i Kulissen - popvokal møder strygere



Seks unge kvindelige strygere gemmer sig bag navnet ”Who Killed Bambi”. Et musikalsk projekt der har som erklæret mål at afprøve nyt og nedbryde grænser.
 Aktuelt har gruppen gang i pladeprojektet Who Killed Bambi +, hvor de har inviteret otte nordiske sangere og sangskrivere i studiet, og det er i forlængelse af den idé, at Holmboefestivalen har Jonas H. Petersen, kendt for sin fantastisk smukke stemme i indiepopbandet Hymns from Nineveh, på sit program sammen med strygersekstetten.
 De seks strygere har alle rødder i den klassiske musik og har en konservatorieuddannelse bag sig. De er i dag specialiserede som studiemusikere og livemusikere i diverse rytmiske sammenhænge, men arbejder i Who Killed Bambi-projektet med at integrere den klassiske musiks klangidealer i mødet med den rytmiske musik.
 Når de syv musikere mødes på KulisseLageret fredag den 11. marts kl. 20 kan publikum både se frem til en afdeling med sekstettens egne ting samt arrangementer af nordisk folketone og til en afdeling, hvor Jonas H. Petersens vokal er i front.
 Efter aftenens koncert bør publikum ikke snyde sig selv for endnu en musikoplevelse i særklasse. De to hollandske DJ’s bag navnet Mengel & Berg indtager nemlig scenen med deres ”Classical Rave” - et koncept der lægger op til fest og dans til klassisk musik.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025