Arrangementet foregik i klostrets smukke kirkesal, hvor Kim Larsen mindedes inden ”Sweet home Alabama” for alvor satte festen i gang. Hansted kirkekor afsluttede musikarrangementet i kirkesalen med skønne, eftertænksomme efterårssange og en smuk fortolkning af Leonard Cohens ”Halleluja,” og så var der ikke et øje tørt.
Efter arrangementet i klosterets kirkesal blev der serveret kaffe og kage i klostrets fællesstue. Her fik alle lov til at røre sangmusklerne, da organisten fra Hansted kirke, Astrid Lindvig, satte sig til klaveret og akkompagnerede fællessangen: ”Nu falmer skoven trindt om land…”
Således gik det til, at det gode forhold mellem Hansted Kloster og kirke endnu en gang blev cementeret.