Komediehuset lader sære væsner guide rundt på Fængslet



Kommer man med på turen, kan man for eksempel opleve arresten, hvor cellerne er befolket med underfundige figurer – morsomme, bizarre, uhyggelige – eller hyggelige. Og fængselsgården, hvor der er fanger og fængselsbetjente, men ikke som de plejer at være. Man kan møde mærkelige musikere i sære omgivelser, og guiden, som fører gæsterne rundt, er en mærkværdig karnevalsfigur, der mest af alt minder om en sydamerikansk general fra en bananrepulik.
 Hvis det lyder meget mærkeligt, og nysgerrigheden er vakt, skal man blot møde op søndag den 22. maj kl. 14 på Fængslet for at finde ud af, hvad det hele går ud på. Turen varer ca. ½ time, alle er velkomne, og der er gratis adgang.

Detaljeret viden om Freedom Prison
De optrædende, som man ser i mange forskellige konstellationer, er omkring 25 skuespillere fra Komediehuset suppleret med et par musikere. Både Komediehusets hold af unge skuespillere på Fængslet og mange af figurerne fra Komediehusets Parade cum Figuris deltager i Jailhouse Roundtrip, som arrangementet hedder.
 Efter den helt særlige rundtur kan interesserede få mere detaljerede informationer om Freedom Prison arrangementet, der er et internationalt projekt, hvor Komediehuset i 2017 samler ca. 130 aktører fra Europa til en uge med kæmpestore offentlige shows på Fængslet. Det varer også ca. ½ time og finder sted i Snedkeriet på Fængslet.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025