Kommuner prioriterer skoleområdet meget forskelligt



Der er både kommuner, der bruger mere på deres folkeskoler, end man skulle forvente, og kommuner, der bruger mindre, end man skulle forvente. Det viser KORAs analyse af, hvor mange penge kommunerne bruger pr. år pr. skolebarn.

I analysen har KORA taget højde for en række strukturelle forhold, bl.a. børnenes sociale og økonomiske baggrund, kommunernes børnetal, og hvor tæt børnene bor i kommunen.

I alt syv kommuner bruger over 10 % flere penge, end man skulle forvente pr. skoleelev. Syv kommuner bruger over 10 % færre penge, end man skulle forvente.

- Analysen peger på, at kommunerne prioriterer området forskelligt. Når de fx bruger 10 % mere end forventet pr. skolebarn, er der tale om en relativt høj økonomisk prioritering af området, siger seniorprojektleder Camilla T. Dalsgaard fra KORA, der står bag analysen.

Så meget betyder de strukturelle forhold

Analysen viser, at en række strukturelle forhold har betydning for, hvor mange penge kommunerne bruger på et skolebarn. De strukturelle forhold alene kan forklare cirka halvdelen af forskellene mellem kommunernes faktiske udgifter pr. skolebarn.

- Jo flere børn af enlige forsørgere og jo flere børn med ikke-vestlig baggrund, des mere koster det alt andet lige at undervise hver skoleelev. Desuden er høje børnetal og høj børnetæthed forbundet med lavere udgifter pr. elev, siger Camilla T. Dalsgaard.

Det har også en betydning, hvor mange af kommunens børn, der går på privatskole, efterskole og lignende. Analysen viser, at udgiften pr. elev i folkeskolen er højere, jo flere af kommunens børn, der går i private skoler.

KORA har beregnet de enkelte kommuners forventede udgifter pr. skoleelev på baggrund af en række statistiske analyser. Analyserne tager højde for en række strukturelle forhold i kommunerne, fx børnenes sociale og økonomiske baggrund, kommunens børnetal, og hvor tæt børnene bor i kommunen. Herefter har KORA sammenlignet kommunernes forventede enhedsudgifter med de faktiske enhedsudgifter. Dermed får vi en indikation af, hvordan kommunerne økonomisk prioriterer skoleområdet.

smileyFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025