Konservative ønsker ikke at genere trafikken i midtbyen



Konservative Folkeparti i Horsens går nu åbent imod Teknik og Miljøudvalget, som ønsker at gennemføre et forsøg med indsnævring af Åboulevarden, for at skabe byliv i det område.
- Vi ønsker ikke at genere trafikanterne der ønsker at komme til og fra butikkerne på Søndergade, og de butikker og restauranter der er på Åboulevarden, siger Per Løkken.
For ham er det vigtigt at der ikke bliver skabt yderligere forhindringer for folk, for at komme til og fra midtbyen.
- Vi er en kommune hvor mange borgere bor langt fra bymidten, så der vil altid være et behov for, at de kan komme ind til midtbyen, uden at skulle føres ud på en længere omvej, for at komme ind til butikkerne på Søndergade, siger Per Løkken.

Lad os koncentrere os om Søndergade
I 2010 stod Konservative i spidsen for, at Søndergade blev lukket for trafik, så der kunne skabes et attraktivt og spændende byliv. Tankerne bag den beslutning var ifølge Per Løkken, at man ved at fjerne trafikken og skabe en egentlig gågade, ville kunne skabe aktiviteter og liv, der ville gøre Søndergade til et attraktivt sted at opholde sig, til fordel for både borgere og butiksejerne.
- Desværre er det ikke lykkes at gøre Søndergade levende. Tvært imod er den hastig døende, og hvis ikke vi nu samler kræfterne om Søndergade, men i stedet skaber endnu et område hvor vi ønsker liv, vil vi opleve butiksdød, advarer Per Løkken.
Han er derfor meget modstander af, at kommunen tager flere områder i brug, for at skabe kultur og aktiviteter for borgerne, mens de eksisterende fortsat ikke er fungerende.
- Vi skal ikke sprede et tyndt "leverpostejslag" udover byen, men i stedet samle aktiviteterne på de områder vi allerede har, siger Per Løkken og slutter:
- Vi ved at flere borgere fra Horsens kører til andre byer, når de i weekender og ferier, skal nyde bylivet fordi de syntes at eksempelvis Vejle er hyggeligere end Horsens. Det syntes vi er et problem der kræver handling nu, og som ikke løses af "street art" på Åboulevarden.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025