Konservative ser kritisk på Enhedslistens indstilling



På byrådsmødet vil Enhedslistens medlem indstille til det samlede byråd, at man vedtager en plan for, at Jobcenteret inden den 1. oktober skal have flyttet flest mulige fra kontanthjælp, og over på andre sociale ydelser, såsom førtidspension. Dette gøres med argumenter om, at Kontanthjælpen ikke må blive en parkeringsplads uden udgang. Konservative er helt enig i, at kontanthjælpen ikke må blive en livslang sovepude, hvor mennesker parkeres, fordi vi ikke magter at hjælpe dem ud af systemet, og ud i selvforsørgelse.
- Som Konservativ har jeg det svært med, at Enhedslisten ønsker at fastholde flest mulige på offentlige ydelser, udtaler Per Løkken og fortsætter:
- For mig er det social anstændigt at vi får hjulpet flest mulige ud af systemet, så de kan blive selvforsørgende. Vi er sikre på at det skaber langt bedre velfærd for den enkelte borger, når vedkommende selv kan forsørge sig, og derfor ønsker vi ikke et system, som fastholder folk i offentlig forsørgelse, men i stedet hjælper og motiverer dem til at forsørge sig selv. Det er social anstændighed.

Konservative ønsker at følge en vedtagen lov
Per Løkken ser indstillingen fra Enhedslisten, som et forslag, der skal omgå intentionerne bag det kontanthjælpsloft, som et flertal af Folketingets medlemmer har vedtaget.
- Vi er af den klare overbevisning, at vi rundt om i byrådene skal rette os efter den lovgivning som Folketinget vedtager - om vi kan lide den eller ej, forklarer han og fortsætter:
- Når jeg ser på indstillingen fra Enhedslisten, kan jeg ikke opfatte det som andet, end et forsøg på at omgå den intention der er i kontanthjælpsloftet, med at skabe incitament for det enkelte menneske, til at komme ud af systemet igen.

Urealistisk symbolforslag
Indstillingen fra Enhedslisten er svært at se som andet end symbolpolitik, når Per Løkken læser det igennem. For ham er det nemlig urealistisk at gennemføre planen inden 1. oktober, med de ressourcer som Jobcenteret har til stede, og han kan ikke se hvor øgede ressourcer skulle findes.
- Jeg er sikker på at Enhedslisten godt ved, at dette ikke kan gennemføres inden for rammen, så derfor er det svært at opfatte som andet end et symbolforslag, siger Per Løkken.
Enhedslistens medlem af byrådet, er næstformand i beskæftigelsesudvalget, hvor hun kunne have taget indstillingen op i stedet, og det undre Per Løkken at hun ikke vælger dette, da det er den normale procedure.
- Det er rigtig trist at Enhedslisten vælger at bruge borgerne på kontanthjælp, som redskab til at fremme deres symbolpolitik. Det er ikke anstændigt, fastslår han.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025