Kræftens Bekæmpelse søger kampagneleder



Kræftens Bekæmpelse søger en engageret frivillig kampagneleder, som vil være med til at skabe endnu en succesfuld landsindsamling i, og omkring Gedved, søndag den 3. april 2016.
 - Vi håber, at der findes en ildsjæl, der vil videreføre indsamlingen i området. Alle ind-samlingsledere i Horsens Kommune er klar – undtagen i Gedved-området. Sidste år blev der i området samlet næsten 73.500 kr. ind af 60 indsamlere, siger projektkonsulet Irene Tranholm Damkjær.
 - Danskernes støtte er afgørende for vores arbejde, da kun 4 % af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige – resten er bl.a. afhængigt af landsindsamlingen, så det vil være meget ærgerligt, hvis vi ikke får samlet ind i Gedved-området i år, fordi vi mangler en indsamlingsleder, siger projektkonsulent, Irene Tranholm Damkjær, og fortsætter
 - Jobbet som indsamlingsleder er af overordnet karakter, da vi har distriktsledere i området, der alle yder et stort arbejde i samarbejde med de mange indsamlere.
 - Vi har i et stykke tid ledt med lys og lygte efter en ny kampagneleder, men hidtil desværre forgæves. Vi håber meget, at det alligevel vil lykkes for os, og vi skal nok sørge for en god introduktion og støtte, hvis vi finder en ny indsamlingsleder”.
 Du er velkommen til at kontakte landsindsamlingens landskontor på landsindsamling@cancer.dk eller telefon 35 25 75 00, hvis du vil vide mere. 

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025