Formand for KU i Horsens, Thomas Højgaard, retter i denne avis’ spalter et hårdt angreb mod SU’en. Vi, der modtager SU, er nogle ”forkælede curlingunger”, mener Thomas Højgaard. Stik piben ind og modtag regeringens forslag om at skære i SU’en med kyshånd, er budskabet.
Det noget skingre udfald ”støttes” af den ene udokumenterede fordom efter den anden. Lad mig derfor – for Thomas og ligesindedes skyld – rydde op i miseren og afvise tre sejllivede myter om SU’en.
1. ”SU er en luksusordning”
Billedet af forkælede studerende, som danderer den for skatteydernes regning, er et vrangbillede. Huslejen sluger 102 pct. af SU’en for de danske kandidatstuderende. SU’en sikrer de studerende tag over hovedet og mad på bordet, så de kan koncentrere sig om bøgerne og undervisning. Og dét er vel netop formålet med at studere og dygtiggøre sig?
SU’en som en luksusordning er cafépengedebatten om igen. Men mig bekendt er der ikke mange cafébesøg i en overtrukken konto.
2. ”SU-udgifterne er ude af kontrol”
SU-udgifterne er rigtigt nok steget. Men de, som problematiserer stigninger, skylder at fortælle, hvad stigningen beror på.
Flere end nogensinde tager – på opfordring fra begge fløje i Folketinget – en videregående uddannelse. Igen i år blev der sat rekord i antallet af ansøgere. 94.061 unge valgte at investere i deres egen og samfundets fremtid. Det er tilsyneladende kommet bag på nogle, at flere studerende betyder flere udgifter til SU. En naturlig følge ville de fleste måske sige.
Men stigningen i udgifter til SU drives ikke kun af flere studerende. Flere grupper i samfundet er overgået til SU fra en anden ydelse. Fx eleverne på politiskolen. Fra at have modtaget en bruttoløn på 20.000 kr. om måneden, modtager de nu SU. Det giver højere udgifter til SU, men en mærkbar samlet besparelse.
3. ”SU’en finansieres af kassedamen”
En tredje udbredt myte er, at SU’en går til de bedst stillede familiers børn. Med henvisning til, at den sociale mobilitet i Danmark ikke er højere end i USA, påstår SU-modstanderne, at SU’en ikke højner den sociale mobilitet, og derfor kan afskaffes uden videre. Det svarer til Eramus Montanus berømte logiske fejlslutning: ”En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten”.
Fakta er, at SU’en understøtter den sociale mobilitet. Det viser undersøgelser fra KORA og flere andre. Vi har også selv her i Djøf spurgt de studerende. Fjernes SU’en for kandidatstuderende, vil en tredjedel af de studerede stoppe uddannelsen efter de første tre år. Samtidig kan vi se, at det vil have en betydelig negativ social slagside.
