
Administrerende direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, har en dårlig vane. Manden tror, han står over Folketinget, og kalder Energi- og Klimaminister Lars Christian Lilleholts planer om at droppe de dyre kystnære vindmøller for uacceptabel.
”Det kan vi som industri ikke acceptere”, udtaler han. Som om vindmølleindustrien er skrevet ind i Grundloven og står over Folketinget. Det gør den heldigvis ikke. Selv om forløbet omkring Vindmøllebekendtgørelsen i sin tid giver indtryk af, at Vindmølleindustrien skriver landets love.
Det må være slut, Kong Hylleberg. Vi vil ikke længere finde os i, at dine medlemmer systematisk tømmer vores lommer for at de kan give den som Kong Smart. Du står ikke over Folketinget.
Vindmølleindustriens medlemmer bør give Kong Hylleberg sparket og ansætte en administrerende direktør, der varetager medlemmernes interesser i samklang med Folketing og befolkning og ikke som en hidsig og arrogant konge.