Horsens Streetfood – ja tak!



I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at besøge Aarhus Street Food i DSB’s gamle busgarager ved rutebilstationen. To af de tre initiativtagere fortalte levende om konceptet, der tidligere gik under navnet Folkets Spisehus. Der er 20 madboder på markedet og de repræsenterer en lang række af verdens køkkener, herunder Mexico, Caribien, Italien, Vietnam og Danmark. Kvaliteten er høj, og prisen særdeles fornuftig. Alle madudbyderne er nøje udvalgt og kendetegnet ved at være selvstændige iværksættere – altså ingen kædebutikker. Hele ideen er, at madboderne er fælles om borde og stole, du sætter dig hvor du vil, og henter det du har lyst til at spise og drikke fra det store udbud. Mangfoldigheden er stor blandt gæsterne, familien der en aften vælger fast food af høj kvalitet, den travle forretningsrejsende, pensionisten der vil prøve noget nyt, en gruppe unge der starter en tur i byen med et godt og billigt måltid mad osv. Initiativtagerne fortalte om deres inspiration fra bl.a. Papirøen i KBH, lørdagsmarkedet i Kødbyen og specielt Borough Foodmarket i London.
 Skal vi ikke have et Horsens Streetfood? ”Jo, tænker jeg” måske i lidt mindre målestok, men med samme udgangspunkt. Hvor skal det så placeres? Måske skal ideen tænkes med i den store midtbyrokade, måske kan der i området omkring det ny bibliotek, borgerservice og indkøbscenter skabes rum til Horsens Streetfood.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025