LA er for alliancer



Liberal Alliance er en alliance – en alliance af personer hvor ord som frihed, ansvar, markedskræfter og liberalisme er vigtige begreber – så vi har gode erfaringer med alliancer. I Horsens har vi også alliancer bl.a. Horsens Alliancen, et begreb der har været debatteret flittigt i de sidste uger. Debatten er opstået efter, Horsens Folkeblad den 5. april skrev, at målene om at få 150 i arbejde ikke var nået, et mål der var forudsætningen for en afskaffelse af dækningsafgiften. Dækningsafgiften - som er en urimelig særbeskatning af erhvervslivet. Liberal Alliance mener at samspillet mellem LO, Horsens Kommune, Business Horsens og DI Horsens er særdeles vigtig, og vi bakker op om alle initiativerne, og vi ser ingen problemer i, at målet ikke er nået på nuværende tidspunkt. Det vigtige er nemlig, hvad der er sat i gang, og med hvilket mandat det sker. Det var nemlig et enigt byråd, altså politisk hele vejen rundt, der stemte ja til afskaffelsen af dækningsafgiften. Det er jo et fantastisk udgangspunkt, at der er politisk enighed om, at skatter og afgifter i Horsens Kommune skal begrænses, fordi det giver gode muligheder for, at virksomhederne i kommunen kan vokse og ekspandere, og måske trækker denne politik nye virksomheder til. Det var for øvrigt også et enigt byråd, der bremsede et forslag om en udeserveringsafgift, en anden urimelig afgift der kunne have bremset udviklingen for vores cafeer og restauranter.
 Formålet med Horsens Alliancen er - udover afskaffelsen af afgiften - at så mange som muligt, der er uden for arbejdsmarkedet, kommer ind på det. Et mål hver eneste byrådsmedlem og vel også alle andre borgere giver høj prioritet.
 For, er de der kan, i arbejde, er det en chance for at frigøre sig fra statens formynderi. Det er vigtigt, at staten har ansvar for undervisning og sundhed og lignende store ting, og at den enkelte borger har det fulde ansvar for sig selv.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025