Læserbrev: Lilleholts grønne bedrag



Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er rundhåndet med den grønne sminke i anledning af, at Klimastatistik 2015 er udkommet.
Lilleholt påstår frejdigt, at da vedvarende energi i 2015 udgjorde 30 procent af energiforbruget, er regeringens mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 realistisk.
Lilleholt havde noget at have sin grønne optimisme i, hvis ikke lige det var for, at over halvdelen af de 30 procent vedvarende energi kommer fra biomasse. Men biomasse er ikke CO2-neutral i virkelighedens verden.
Godt nok har EU og Folketinget vedtaget, at biomasse er CO2-neutral. Virkelighedens verden siger bare noget andet. Træpiller og flis er ikke mere bæredygtige end kul. Der går 100 år, før nyplantede træer suger lige så meget CO2 op som de fældede.
Stop den grønne sminkning af virkeligheden, Lilleholt. Stop CO2-bedraget med at erstatte kul med biomasse. 

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025