Foto: Niels Rosenvold
Rådet kommer i sin rapport frem til, at der er en meromkostning forbundet med at omstille energisystemet til vedvarende energi på årligt 16 mia. kr. Denne meromkostning skyldes især de lave priser på fossile brændsler, en lav CO2-pris, men også den energiteknologiske udvikling.
Andelen af grøn energi i fjernvarmen er steget fra 45% i 2005 til mere end 58% i 2015. Stigningen skyldes især en udfasning af olie og kul til fordel for flis, træpiller og el.
- Den grønne omstilling har været en realitet i fjernvarmesektoren i mange år, hvor andelen af vedvarende energi er stigende samtidig med, at vi i det store hele har fastholdt prisniveauet for varmeforbrugerne, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Troværdige mål fjerner usikkerhed
Rådet skriver i sin rapport, at en stor del af omstillingen til fossil uafhængighed vil være forbundet med store investeringer i nyt kapitalapparat. For at holde investeringsomkostningerne nede samtidig med, at omstillingen gennemføres, er der behov for klare politiske mål og delmål samt, at der på såvel EU- som på nationalt niveau skabes troværdighed om målene. Det synspunkt deler man hos Dansk Fjernvarme.
- Jeg synes der er grund til at rose Det Miljøøkonomiske Råd for, at de i deres rapport så tydeligt slår fast, at der er en sammenhæng mellem stabile politiske rammevilkår og omkostningerne for at gennemføre den grønne omstilling. De mange varmeselskaber, der står overfor at skulle investere i en varmepumpe for at udnytte overskudsel til at producere varme, har brug for at vide, hvilke vilkår de investerer under, siger Rune Moesgaard, der derfor appellerer til, at regeringen fremlægger den længe ventede afgiftsanalyse.
- Vi venter på afgiftsanalysen. Det er med afsæt i afgiftsanalysen, at politikerne skal sætte rammerne for, hvilke brændsler, der skal leveres varme af. Det vil her være vores klare anbefaling, at regeringen ser på, hvordan vi bedst sikrer sammenhæng i energisystemet. Det gør man blandt andet ved at omsætte el fra vindmøllerne i varmesystemet, der netop kan fungere som batteri i de perioder, hvor blæsevejret suser ind over landet, og vi ikke selv kan udnytte den meget vindstrøm, siger Rune Moesgaard.
