Så hørte Østbirk Avis' læsere fra Claus Kvist Hansen og Hans Kristian Skibby om, hvorfor de som folketingsmedlemmer for Dansk Folkeparti har stemt for nedsættelse af ydelser til mennesker på kontanthjælp: Jo, de kerer sig om den hårdtarbejdende kassedame, der hver dag står tidligt op og går på arbejde.
Det er jo rørende. Og man kniber næsten en tåre!
Men kan det være sandt? For hvor var de to folketingsmedlemmers omsorg for kassedamen henne, da de stemte for nedsættelsen af afgiften på biler – ikke på de små og billige biler, som kassedamen vil kigge på, men kun på de store i millionklassen eller mere end det!
Eller hvad med, at de to stemte for, at velhaverne skulle betale mindre i grundskyld. Var det for alvor til gavn for kassedamen? Nej! Hun fik lov til at være med til at betale gildet, men blev ikke inviteret med til festen.
Sandheden er, at Kvist og Skibby nu har stemt for nedsættelse af ydelserne til modtagere af kontanthjælp og påstået, at det er, fordi ”det skal kunne betale sig at arbejde.” De har været med til at tage penge fra mere end 30.000 borgere. Men de regner med, at kun 700 af dem kan få et arbejde. De har altså været med til at ordinere en medicin, som stort set ikke virker.
I øvrigt tror jeg ikke, at den hårdtarbejdende kassedame fryder sig over, at andre får et ”hak i tuden.” Jeg tror, hun har medfølelse med veteranen fra Afghanistan, der går rundt med krigstraumer og manglende livsmod, og som oven i det får skåret i udbetalingerne. Og jeg tror, hun har stor medlidenhed med den enlige mor med en kronisk lidelse, der nu må se, at der ikke er råd til, at hendes børn inviterer klassekammerater til fødselsdag.
Jeg tilhører - som Claus Kvist Hansen også gjorde engang – et parti, der hylder princippet: Gør din pligt, og kræv din ret. De, der har mulighed for at bidrage i samfundet, skal gøre det. Men vi skal ikke drive jagt på dem, der uforskyldt er kommet i en ulykkelig situation.
