Vindsure bosser



Vindbosserne Hylleberg og Bjerre er sure over, at regeringen vil skære i støtten til vindindustrien. Rigtig sure. Efter 40 år på støtten er det vel svært at forestille sig andet.
Der er år efter år postet milliarder og atter milliarder i opstilling af vindmøller. Det har kostet forbrugerne rigtig mange penge. Det har kostet dansk erhvervsliv rigtig mange arbejdspladser.
Resultatet i dag er alt for mange vindmøller, der presser elprisen helt i bund. Det kan ikke længere betale sig at holde gammeldags kraftværker kørende, der skal sikre dig og mig strøm i stikkontakten, når det ikke blæser.
Støtte til en hel industri er en skidt ting. Det er svært at få smidt støttekrykkerne igen og lære at klare sig selv. Hjælp dem, ved at fjerne støtten til opstilling af flere vindmøller.
Når både pengepungen og stikkontakten er tom, er det tid til handling.
Det tidspunkt er kommet nu. Lad de vindsure bosser sejle deres egen sø. Sæt elmarkedet og Danmark fri fra vindstøttens åg.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025