Linda Andrea ny LA spidskandidat i Skanderborg



Frem til Kommunalvalget i november 2017 er lokalafdelingens primære fokuspunkt at sikre Liberal Alliance bedst mulig repræsentation i Skanderborg Byråd. Bestyrelsen har på et nyligt møde valgt spidskandidat. Valget er enstemmigt faldet på Linda Andrea.
Linda Andrea er 41-år, og bor med sin mand og børn i kommunens sydlige del mellem Tebstrup og Hylke. Hun er læge og ph.d.-studerende. Via sin uddannelse og erhvervserfaring har Linda Andrea en omfattende viden om rigtig mange af de kommunale borgernære kerneopgaver med omsorg og sundhedsfremme. Ved siden af erhvervsarbejdet har Linda Andrea en stor erfaring i organisatorisk arbejde gennem forældrebestyrelsesarbejde og frivilligt foreningsarbejde tillige med arbejde for Liberal Alliance lokalt og regionalt, hvor hun er valg som næstformand for Østjyllands Storkreds. Linda Andrea var kampagneleder for Carsten Bach under det seneste Folketingsvalg og har derfra en massiv viden om planlægning og gennemførsel af valgkamp. Bestyrelsen anser hende for at være den helt rigtige profil til at lede lokalforeningen frem mod det bedst mulige resultat ved kommunalvalget.
Sammen med spidskandidaten opstiller Liberal Alliance et stærkt team af lokale kræfter. Kandidatlisten omfatter Søren Kjeldsen Hansen, Søren Morbjerg, Thomas Nordahl Madsen, Christian Gelvad Marcussen, Per Laursen. Øvrige interesserede opfordres fortsat til at lade sig opstille for partiet. Bestyrelsens valg af spidskandidat og øvrige kandidater skal godkendes af medlemmerne på opstillingsmødet, som afholdes samtidig med generalforsamling den 1. februar 2016.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024