Motorvejsafkørslen ved Hatting bliver en gevinst for Horsens



Efter et langt forarbejde er det endelig lykkedes at få forligskredsen til at bevilge og frigive pengene til motorvejsafkørslen i Hatting. Her sidst i forløbet var der opstået noget usikkerhed, da projektet har vist sig at blive 11 mio. dyrere end først beregnet. Halvdelen af dette beløb skal betales af staten. Vi har i Horsens fundet vores del af pengene. Denne usikkerhed er nu væk, og vi har sikkerhed for at afkørslen bliver en realitet.
 Afkørslen er vigtig for rigtig mange borgere i Horsens Kommune, da den vil lette køerne på Silkeborgvej og dermed skabe en markant bedre fremkommeligheden på vejen også i myldretiden. Jeg er sikker på, at det vil glæde de borgere, der bor i den vestlige del af kommunen, som ofte holder i kø på stedet. Ligeledes vil afkørslen give en mere direkte adgang fra motorvejen ind til Horsens midtby, som vil gøre Horsens til en endnu mere attraktiv by at drive erhverv i.
 Afkørslen er blevet en realitet på baggrund af en lang række møder mellem os lokalpolitikere og politikere i folketinget. Det er dejligt, at vi nu har en regering, der sætter handling bag ordene, især når det er til glæde for Horsens. 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025