Mudderløb igen til efteråret i Aarhus



Den 15. oktober 2016 er der igen Xtreme Mandhørm i Aarhus. Og fænomenet spreder sig hvert eneste år.
 Sidste år blev Esbjerg for første gang invaderet af 900 mænd i mudder, nu skal mændene i Fredericia også mudres til i efteråret 2016.
 Alt i alt afholdes det populære mandeløb Xtreme Mandehørm i otte byer landet over. Det afholdes nemlig også i Hillerød, Aabenraa, Aalborg, Odense og Slagelse i oktober 2016.
 Tilmeldingen er netop åbnet, og i flere af byerne går det stærkt – især med VIP-billetterne, som i løbets andledning hedder XIP altså Xtremely Important Person.

Genvej for de trætte
I Hillerød, Aarhus og Fredericia vil der være mulighed for at vælge en kortere distance på ca. 8 km – den såkaldte ”short cut”.
 - Det er en livline til dem, som har undervurderet, hvor hårdt det er at løbe Xtreme Mandehørm. Vi vil også gerne give plads til de hanner, som har viljen, men ikke benene til at gennemføre den lange distance, siger Steen Sulstad Pedersen, løbsansvarlig i Dansk Firmaidrætsforbund.

Skruer ned og op
Der bliver i år skruet lidt ned for tyrolermusikken. Evalueringerne har nemlig vist, at deltagerne hellere vil have rock, efter de har gennemført det cirka 12 kilometer lange motionsløb i mudder med flere hårde forhindringer. Men stemningen bliver fortsat god og højlydt til bier-festen efter motionsløbet, garanterer Steen Sulstad-Pedersen.

winkKlik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025