Indrømmet, da jeg sad i bilen på vej hjem fra job torsdag eftermiddag, tænkte jeg på, hvordan man kan lave en seværdig musical om noget så stille og afdæmpet som et skakspil. Det skulle aftenens tur til Palsgaard Sommerspil give svar på.
Scenegulvet som et stort skakbræt og en enkel og mobil scene, der hele aftenen var levende og flyttede på kulisser og rekvisitter. Flot scene og godt tænkt. Det anspændte forhold mellem USA og USSR var temaet, de to skakspillere, der duellerede med hver sin farve brikker, men om en og samme kvinde. Florence, den store rolle som kvinden, der efter bedste evne prøvede at agere i det farlige felt mellem øst og vest og sort og hvidt, og to mænd der begge ville have hende. Den rolle blev sunget så formidabelt hjem, at publikum flere gange sad fuldstændig stille med gåsehud og bare nød det. Bravo.
Sublimt ensemble
Der var så meget spil på scenen, at det kunne være svært at få det hele med. Det er så bare lige det, I kan på Palsgaard, jeres styrke sammen med de fremragende solister er ensemblets sublime fremtræden. Hvor kan I synge! Bedre i år end nogensinde før var der i den grad tryk på korsangen og dansen. Om det var som rejsende på en banegård eller til Bierfest på værtshuset, eller som i sidste store scene. hvor skakbrikkerne rammer tonerne så rent, at man i øjeblikke tænker på et gregoriansk munkekor, så sidder den lige i øjet. Det var tydeligt, at der var aktører i ensemblet som understøttede solistsangene så professionelt, at der imellem dem var materiale til større roller i fremtiden.
Tag en pause, Körberg
Den russiske skakspiller Anatoly var sikker og et fint modspil til den mere flyvske velspillede Freddie fra USA, de to fyre spillede spillet og var helt i top. Et af musicalens bedste numre er efter min mening Anthem i slutningen af 1. akt. Jeg ventede på, hvordan den ville blive ”knækket”, og svaret er kort: Tag en pause, Tommy Körberg, din afløser er fundet.
Skakturneringen blev styret af den lange Arbiter, som under hele forestillingen gav liv og lyste op. Walter og Molokov, der prøvede at få et skakspil til at blive et element i den kolde krig, skiftede fint mellem hårde metoder og listig optræden, det var meget gode præstationer.
Suveræn Svetlana
Bedst som man mener, at alle har shinet, så kommer i 2. akt pludselig Svetlana, konen til den russiske skakspiller, ind på scenen. Det er, som om den rolle fuldender hele stykket. Svetlana sang på meget højt niveau, både som solist og i duetter, det var harmonisk, charmerende og modent, som fløden på toppen af lagkagen, som i forvejen var god.
Bag de flyvende, japanske vægge, som næsten hele tiden var i bevægelse, anede man musikken sidde. Jeg hørte fremragende fløjte, violin, trombone, ja, det hele, stor musikalsk oplevelse.
Det er tydeligt, at de to ABBA-fyre var gode til at skrive musik, måske lidt bedre end til at skrive stykker med handling, men det løste Palsgaard Sommerspil som sædvanligt ved at spille det hele hjem og give os på tilskuerrækkerne en kanonoplevelse. Så til alle jer derude, som ikke var på Palsgaard til premieren torsdag aften: Et smart træk vil være at opleve Chess.
Erik Vinther (V), medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, bor i Bråskov og var i mange år en af hovedkræfterne i Bjerre Amatør Scene.
Chess spiller til og med 7. august. Billetter via palsgaardsommerspil.dk eller ved indgangen.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!
