Musikalsk grand prix-udrykning



En stribe rutinerede Horsens-musikere har meldt sig under fanerne til det, der bedst kan beskrives som en grand prix-version af et syngende telegram. Bandet har stablet et swingende repertoire af grand prix-ørehængere fra før og nu på benene, og melder klar til at sprede grand prix-stemning i Horsens og omegn i hele uge 6, ugen op til det danske Melodi Grand Prix afholdes i Forum Horsens.
 En pop-up-koncert kan vare fra 15-30 minutter, og prisen for en ”udrykning” er 1.000 kr., der dækker omkostninger til bl.a. transport og teknik. Skulle man have lyst til et musikalsk besøg til fx. morgenmødet, frokostpausen eller mødet i foreningen, kan man sende sin bestilling afsted. Så vil arrangørerne forsøge at imødekomme så mange af de indkomne ønsker til en dosis grand prix-stemning som muligt.
 Orkestret vil bestå af 3-5 rutinerede og kompetente musikere, der normalt bevæger sig i andre musikalske genrer, men som er gået til opgaven med højt humør og entusiasme.
 Kulturkonsulent Lene Bjarke Skov, der er tovholder på aktiviteterne i forbindelse med at Horsens er Årets Grand Prix by, koordinerer koncerterne, og det er til hende man skal sende sin booking på kulbj@horsens.dk.

winkKlik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025