Nystartet svømmeforening for børn med særlige behov



Svømmeskolen Boblen er for nylig startet op som et specialiseret tilbud med svømning i weekenden for børn med særlige behov, det kan f.eks. være ADHD, autisme, downs og lettere fysiske handicap.
 I søndags holdte svømmeskolen sin første juleafslutning for holdene i Hovedgård.
 - Tilbuddet er lavet, da der, udover fredage i Forum Horsens, er mangel på svømning til børn med særlige behov. Vi sørger for en individuel og tilpasset undervisning, og svømmehold, hvor der max er 8, og hvor hver instruktør højst tager sig af 1-3 børn ad gangen, forklarer Anthony Le, der sammen med klubbens formand Ulla Pontoppidan og 3 andre tog initiativet til at starte svømmeforeningen.
 - Børn med særlige behov har brug for ekstra opmærksomhed og mere nærvær, hvilket er svært for dem at få, hvis holdene er alt for store, men vi har også plads til børn uden særlige behov på holdene, ligesom privatundervisning er en mulighed.
 Svømmeklubben er stiftet som en forening uden nogen konkurrenceafdeling. Al fokus og energi er rettet mod at lære børn at svømme, og at give dem de bedste oplevelser i vandet.
 - Vi er alle uddannede svømmeinstruktører, og har erfaring med at arbejde med børn, som har særlige behov, altså ikke blot den svømmefaglige viden, og vi går efter modne instruktører, siger Anthony.
 Svømmeklubben er i gang med at søge om også at få tider i Bankager Svømmehal i Horsens, og har en hjemmeside som hedder svommeskolen-boblen.dk - Skolen kan ligeledes findes på facebook under Svømmeskolen Boblen.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025