Det hele var sat flot op med en afspærring hvor publikum kunne se Fængslets vestvendte facade og skuespillerne fra Komediehuset agerede fangevogtere og indsatte, til ære for publikum.
På slaget 19 kunne Fængslets leder Astrid Søes Poulsen byde gæster og publikum velkommen, og efter en talerrække med taler af borgmester Peter Sørensen, formanden for Fængslets bestyrelse Henning Nørbæk, direktør i Sydbank Flemming Hansen og formanden for Andreas Nielsens Fond kunne lyset tændes.
Vi oplevede en fange flugt fra det højeste punkt og koret Clemens Knejterne sang en hyldest til lyset og Fængslet. Det hele var desværre overstået på meget kort tid og flere iblandt publikum udtrykte deres skuffelse og havde forventet at se et mere spektakulært lysshow på Fængslets facade. Men en ting er sikker: den vestlige og nordlige facade kan tydeligt ses fra E45 når man alligevel venter på at komme frem.
Kildall