Nytårsmile i Østbirk



- I år har vi valgt at vi også vil prøve kræfter med en nytårsmile. Efter vi har gået eller løbet og sagt godt nytår kan de der har lyst, på Trailergaarden Gantrup Arena, som Østbirk Stadion omdøbes til samme dag, hygge med en nytårsmile.
 - Det går kort og godt ud på at man drikker en øl/et glas champagne, løber en omgang på 400 meter, og det gentages 4 gange, så har man til sidst har løbet en mile. Det er samme koncept som en beermile, siger Dorthe Søndergaard fra løbeklubben.
 - Et par stykker fra Østbirk har prøvet kræfter med udfordringen til Lundum Beermile og syntes det vil være en sjovt afslutning på det traditionsrige nytårarrangement i Østbirk, nu der alligevel er mange samlet til nytårsløb.
 Selve Nytårsløbet er efter samme koncept som tidligere år på årets sidste dag.
 Det er i år 7. gang at ØIF-Løb inviterer alle til dette årets sidste gå-/løbetur. Denne dag favner løbeklubben i Østbirk alle, der vil være med, hvilket man iøvrigt også sætter en ære i at gøre i hverdagen. Der arrangeres en gåtur på 3 km, absolut for alle. Der er en løbetur på 5 km for dem, der mener det er den ideelle nytårsdistance. De mere garvede begiver sig i samlet flok ud på 10 km.
 Fælles for alle 3 ture er at man efterfølgende mødes i ØIF’s Klubhus. Her ønskes godt nytår, mens løbeklubben er værter ved et glas og lidt mundgodt - og som noget nyt en Nytårsmile, hvor man enten kan deltage, eller heppe på dem som vil tage udfordringen op. Nytårsmilen er kun for voksne deltagere i modsætning til de øvrige ture.
 Det er gratis at deltage i nytårskuren, hvor alle, også ikke medlemmer af løbeklubben, er hjerteligt velkomne.
 Der er ingen tilmelding, man møder blot op lørdag den 31. december ved Klubhuset. Alle ruter begynder kl. 10.00 og en god time senere er alle kommet i mål til skål.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025