
Tine Mønster synger og fortæller og Maria og Englen ved den børnevenlige og musikalske gudstjeneste i Ørridslev Kirke søndag den 29. maj.
For længe, længe siden gik Maria rundt i et land langt herfra. Hun var glad og havde et dejligt liv – det varede nemlig ikke længe inden hun skulle giftes med Joseph. Så Maria var meget glad.
Pludselig en dag da Maria var alene i huset, kom der en engel på besøg. Ikke bare sådan en lille en med pjuskede vinger – men en stor og flot engel med vinger der var blanke og en glorie oppe over hovedet der strålede, så Maria næsten ikke kunne se ud af øjnene. Hun blev meget forskrækket og nok også lidt bange, men englen sagde til hende ...
Tine synger og fortæller om Maria og Englen i et enkelt og umiddelbart sprog, og bruger sin erfaring fra mere end 20 år musikformidling til børn og deres voksne ved gudstjenesten i børnehøjde.
Som performer og kirkemusiker kan hun formidle både sange og salmer så nutidens børn og voksne bydes indenfor i salmernes fælles rum.
Tine Mynsters har en række udgivelser bag sig: Balder (2000), Hoppebolden (2003) og Danseringen (2006). Derudover har Tine Mynster i samarbejde med Gunvor Bjerre udgivet Godnitte Godnatte (2008), og Familien Nissen (2009), en julefortælling til små og store dansefødder. Seneste udgivelser er Auto Otto (2013) – en fortælling med fart i.
Tine Mynster brænder for at skabe musikglæde med børn og deres voksne. Dette engagement for ny dansk børnemusik er blevet belønnet med et Påskønnelseslegat i november 2006 fra Danske Populærautorer. Legatet kan ikke søges, men gives til bemærkelsesværdige præstationer.
I foråret 2007 åbnede Mynster Musik på Alrø Gamle Skole – et kursussted for børnemusik.
Maria og Englen i Ørridslev Kirke søndag den 29. maj begynder kl. 11.30.