Østbirk Antenneforening indkalder til to ekstraordinære generalforsamlinger



(Arkivfoto)

Foreningen ser ind i en ny fremtid, og vi skal nøje overveje hvordan foreningen skal virke i fremtiden, siger Søren Veis fra Østbirk Antenneforening.

Østbirk Antenneforening har gennem årtier været et stort aktiv for vores by. Ja faktisk i 40 år i år. Det var vores nuværende bestyrelsesmedlem, Hans Jensens’s far, Kaj Jensen, der i sin egenskab af at være formand for Østbirk Borgerforening, der var med til at starte antenneforeningen. Det skete med første spadestik den 6. November 1979. Her kunne man i 1980 levere danske og tyske TV – programmer i høj kvalitet, og svenske i rimelig kvalitet. Efter nutidens standard, dog et ganske begrænset programudvalg.

Siden da har udviklingen været betydelig. Man kan ”næsten” få de programmer man vil have, man kan starte et program forfra, stoppe og starte et program når man vil, optage og se film. Alt i en uovertruffen kvalitet. Herudover naturligvis ”high speed” bredbånd som man slet ikke kendte til i 1979.

Østbirk Antenneforening har gennem flere år, kunnet levere en grundpakke næsten 20-30% billigere end sammenlignelige løsninger, når vi ser på grundpakken. I dagens kroner vil det sig ca. 800 kr. billigere om året.

Det har vi kunnet gøre med frivillig hjælp og dygtigt købmandskab, i en tid hvor det har været muligt. Men netop her, bliver vi som forening særdeles presset. De seneste år har vi brugt af foreningens overskud for at holde prisen nede. Det er naturligvis ikke en holdbar løsning.

Fremtiden for foreningen

Generelt står vi med nogle meget store udfordringer, og tiden synes at være ovre for en forening som vores, siger Søren Veis.

Derfor indkalder vi til to ekstraordinære generalforsamlinger hhv tirsdag den 24. marts og 31. marts kl. 19.00 i Østbirkhallen. Her er bestyrelsens forslag om salg af foreningens aktiver til Stofa samt afstemning på dagsordenen, slutter Søren.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025