Østbirk Ungdomsklub har fundet lokaler



Vi har fået nye lokaler!, fortæller en glad Mads Pihlman, klubleder i Østbirk og Brædstrup Ungdomsklub.
 - Klubben i Østbirk har pga. ombygninger på skolen været nødsaget til at finde nye midlertidige lokaler, mens skolen renoveres, og efter lang tids søgen er det lykkedes at lave en aftale med Østbirk Skytteforening. Det er vi utrolig glade for og vi ser frem til samarbejdet med Skytteforeningen, siger Mads.
 - Vi glæder os derfor helt vildt til at se alle de unge mennesker i vores nye klub i Skyttehuset mellem Østbirkhallen og Børnehaven Skovhuset.
 Klubben i Østbirk åbner op igen mandag den 24. oktober kl. 19.00.
 - Vi glæder os helt vildt til at møde alle de gamle unge igen, og ser samtidig frem til at byde de ”nye” syvendeklasser velkommen.
 Klubben har åbent mandage og torsdage fra kl. 19.00-21.50.

Søger samarbejdspartnere
- I forbindelse med overtagelse af vores nye lokaler, er vi interesseret i at høre fra såvel unge, som deres forældre. Hvis der er nogen som går med en idé til, hvor vi kan hjælpe hinanden med at give unge mennesker gode oplevelser, så hører vi meget gerne fra dem, siger Mads Pihlman, som kan kontaktes på tlf. 31501324.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025