Østjyske kommuner fremmer erhvervsvenlighed



I sommeren 2016 blev borgmestrene for de 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus enige om, at de ville arbejde for en østjysk harmonisering af krav om sikkerhedsstillelse. Samtlige kommuner i byregionen har nu vedtaget forslaget.
 - Det kommer alle østjyske virksomheder til gode – uanset virksomhedens størrelse. Det er en tidskrævende og dyr proces at stille økonomisk sikkerhed for opgaver, og for mindre virksomheder har det også haft betydning for, om de overhovedet kunne byde på en opgave, siger Klaus Jacobsen, direktør for murerfirmaet Rasmus Jacobsen i Grenaa.
 Den politiske styregruppe i Business Region Aarhus er glade for, at anbefalingerne om at hæve niveauet for sikkerhedsstillelse, nu kan omsættes i praksis.
 - Beslutningen er en tillidserklæring til de mindre og mellemstore virksomheder, og det viser, at det politiske samarbejde i byregionen skaber resultater og øger erhvervsvenligheden i Østjylland, siger Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune og medlem af den politiske styregruppe for Business Region Aarhus.

Initiativet er udviklet efter dialog med Dansk Byggeri
 - Det sender et stærkt signal om, at østjyske kommuner forstår, hvad der er vigtigt for virksomheder. Det betyder mindre papirarbejde for lokale håndværksvirksomheder og frigør tid til at skabe værdi. Jeg håber, at andre business regioner vil følge eksemplet. Når erhvervsvenlige tiltag sker i hele vores landsdel, sender det et signal, der fortæller om en gennemgående politisk beslutsomhed, siger Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025