Forgiftede hunde i Østbirk



Redaktionen på Østbirk Avis Østjydsk Avis har modtaget henvendelse fra en hundeejer, der tirsdag - 12. april - har fået forgiftet sin hund på området bagved Velux mod Horsens.
 Hundeejeren og dennes datter var tirsdag ude at gå tur med hunden på området ved Sattrupvej og vejen mod Østbirkhallen, på området med højt græs og træer, hvor mange andre lufter deres hunde frit. Her bemærkede de en falsk stor edderkop, som var malet sort med et rødt kors på.
 De tænkte ikke videre over fundet, og snakken gik med en anden hundelufter, mens hundene løb frit rundt. Hundeejeren opdagede sin hund i færd med at spise noget, det var den falske edderkop. Resterne af ”edderkoppen” blev taget ud af munden på hunden, hvorefter det kunne ses at edderkoppen også indeholdt små træpinde, lignende tændstikker.
 På vej væk fra området fandt de endnu en edderkop, edderkoppen på fotoet, som de tog med sig. På hjemvejen begyndte hundens mave at rumle meget højt. Dyrlægen blev kontaktet og efterfølgende gav dyrlægen hunden noget brækfremkaldende.
 Edderkoppen er på størrelse med en hel hånd. Den dufter af noget lækkert dej/dyrefoder. Dyrlægen kunne ikke sige om indholdet var gift, rottegift, gift til muldvarper eller andet, men bemærkede at klumperne i opkastet var meget store. Derudover pointerede dyrlægen, at hvis der ikke er tale om gift, kan det være lige så farligt på grund af de tændstiklignende stykker. De kan rive hul på halsrør, maven og tarmene.
 Hunden kastede også disse hele pinde op igen. Hundeejeren nåede ikke at tjekke hele området af for andre falske edderkopper forud for det akutte dyrlægebesøg, men vil gerne advare andre hundeluftere. ”Edderkoppen” virkede til at være det rene guf for hunden. 

Edderkopperne var rester fra en skattejagt i søndags

På ovenstående artikel har vi onsdag over middag modtaget følgende reaktion:
 ”I søndags arrangerede forældrerådet fra Asgård (indskolingen på Østbirk Skole) en skattejagt for børnene. Edderkopperne var ledetråde og dermed en del af denne skattejagt. De er lavet af saltdej, og det har bestemt ikke været hensigten at der var hunde som skulle forgiftes”.
 - Vi beklager meget at vi tydeligvis ikke har ryddet ordentligt op efter os, og fået fjernet alle edderkopperne. Det er ikke i orden og vi er meget kede af at det er gået ud over en hund, siger Søren Knudsen på vegne af Forældrerådet for Asgård.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025