
Pengene fosser ud af både statslige og kommunale kasser. Kommunerne kræver flere milliarder, regeringen henviser til to-parts forhandlinger om statslige tilskud og et flertal blandt partierne på Christiansborg har stillet sig i kø ved håndvasken.
Nu skal der handles, råber de i munden på hinanden. Ak ja, flygtninge, migranter, asylsøgere og familiesammenføringer koster det danske samfund stjernedyrt.
Men det er ikke alene økonomien, der er presset helt i bund. Det er det danske samfund, som er truet på velfærden, det kulturelle særkende, den historiske arv. For danskerne er på ikke så lang sigt ved at blive et mindretal i en række kommuner. Mine kolleger på Borgen, de fleste af dem, reagerer som om, problemerne er nye – og at nu skal der sættes ind. Men advarselslamperne har jo blinket i årevis.
Dansk Folkeparti har advaret, anvist problemknusning og henvist til, at hvis vi ikke lod handling følge ord, ville skrækeksemplet Sverige være at ligne med en hyggelig godnat historie. For skiftende politiske flertal har gemt sig bag oldgamle FN konventioner, rosenrøde menneskesyn og berøringsangst. Og det er, ja undskyld, helt godnat at vi i humanismens skygge er bange for at håndtere de økonomiske og kulturelle kendsgerninger!
Tilbage i 1990’erne blev DF tiet ihjel af den politiske korrekthed. Stuerene ville vi jo aldrig blive… Og imens voksede udlændingeproblemer op gennem 0’erne og 10’erne. Det seneste års tid har millioner af mennesker været på folkevandring til Europa og Danmark. EU er blevet udstillet som den berømte kolos på lerfødder. De ydre grænser sejler, en fælles løsning er for længst krakeleret og hullerne i de europæiske pengekasser har vokseværk. Der er brugt milliarder af kroner på 21 totalt uvirksomme integrationsaftaler. Det kunne vi have undgået. Vi er nemlig blevet advaret igen og igen om, at økonomi og velfærd er truet.
Alene indkvartering, dagtilbud og anden service til nye flygtninge vil koste kommunerne 1,5 milliarder kroner i 2016, viser nye tal fra KL. Men ser man på omkostningerne i et bredere perspektiv, er regningen langt større: I 2011 vurderede en arbejdsgruppe med medarbejdere fra integrationsministeriet og finansministeriet i en delrapport, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kostede Danmark ca. 15,7 milliarder kroner om året. Det er derfor bydende nødvendigt at vi reagerer nu og ikke bliver ved med at forhale processen.