Pizzafest i varmestuen da Horsens igen blev to’er



At 50 pizzaer fylder godt op i landskabet, kunne deltagerne i Korshærsmesterskaberne i fodbold ved selvsyn konstatere, da de stillede sulten i deep pan-pizzaer efter strabadserne på banen i går eftermiddag.
 Mens de forsvarende mestre fra Nørrebro udraderede de evige toere fra Horsens med hele 7-1 i finalen, havde pizzabagerne ved Joey’s Burger i Odense mere end almindeligt travlt ved ovnen.
 Pizzaerne er betalt af take away-kunderne hos online-portalen Hungry.dk, hvor hver tiende kunde vælger at trykke på give away-knappen og dermed donere et beløb til et godt måltid til hjemløse og andre mennesker på samfundets yderkant.
 Det var fjerde gang at Kirkens Korshær holdt mesterskaber for varmestuerne, og hver gang har Nørrebro vundet. Og hver gang er Horsens blevet nummer to.
 - Det gik som det plejede. Det var en fantastisk hyggelig dag, hvor hver enkelt kæmper for sin by. Det giver et meget positivt fællesskab, og giver vores brugere en mulighed for at gøre noget andet end at drikke og ryge, siger korshærspræst Jakob Hjørnholm.
 Brugerne lærer hinanden at kende på tværs af landet, og denne gang var der enighed i bl.a. Horsens, Silkeborg, Odense, Aarhus og Vejle om at Nørrebro Varmestue skal stødes af tronen. Københavnerne har nemlig vundet alle de tre hidtidige mesterskaber og dermed vandrepokalen til ejendom.
 Der var forbud mod at tage stoffer, i de to-tre timer stævnet foregik. Og man måtte heller ikke drikke alkohol.
 - Med mindre man var meget tørstig. Så måtte man lige gå uden for, som Jakob Hjørnholm, der er korshærspræst hos Kirkens Korshær i Horsens, udtrykker det. Han tilføjer dog med et smil, at den eventuelle doping næppe har været præstationsfremmende.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025