Plan skal skabe 100 nye arbejdspladser



Vi har sat os et konkret mål. Inden 2020 skal vi have skabt 100 nye socialøkono-miske arbejdspladser og etableret 5 nye socialøkonomiske virksomheder. En soci-aløkonomisk virksomhed er en virksomhed, der vil fremme særlige sociale eller samfundsgavnlige formål, og hvor overskuddet geninvesteres i virksomheden.

Og der er brug for det. Et skræmmende stort antal personer i Horsens har nedsat erhvervsevne i større eller mindre udstrækning. Det koster Kommune og samfund enorme summer og mange medborgere forringet livskvalitet.

Men det er ikke kun den enkeltes og det offentliges problem. Det er vores alles problem. Vi er nødt til at hjælpe hinanden, og virksomhederne skal spille med. Men det kan måske også være meget klogt, hvis man skal tro kapaciteterne på området.

At udvise socialt ansvar er et adelsmærke, som virksomhedslederen kan vælge at tage på sig. Og virksomheder med et socialt formål skaber stolthed blandt medar-bejderne. Det indvirker positivt på arbejdsglæden, og det påvirker virksomhedens relationer til sin omverden. Virksomheden får både social og forretningsmæssig succes.

Jeg tror, det er vigtigt at sætte fokus på arbejdsevnen, og ikke lidelsen. Og så skal man også huske, at den bedste øvelse for hjertet er, at bukke sig ned og samle et andet menneske op, slutter Torben Busk.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025