Regeringen må forklare spareøvelsen i kommunerne



“Kritikken er så entydig og alvorlig, at vi må stille os på kommunernes side i den her sag og bede om klare svar fra regeringen,” siger finansordfører Josephine Fock (Å) og fortsætter:

“Det er i alles - og i særdeleshed i borgernes - interesse, at omprioriteringsbidraget ikke får karakter af en skjult spareøvelse, og at pengene ikke forsvinder ud af kommunerne.”

På den baggrund hasteindkalder Alternativet sammen med Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre samt SF til forespørgselsdebat i Folketingssalen onsdag den 16. marts kl. 13.00. Her vil de fem partier bede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) redegøre for, hvordan omprioriteringsbidraget fra kommunerne skal bruges i 2017 og frem, og hvordan kommunerne forventes at udmønte de deraf følgende besparelser.

”Alternativet er grundlæggende imod et omprioriteringsbidrag, idet kommunerne står i en situation, der kalder på alt andet end besparelser. Men hvis omprioriteringsbidraget gennemføres, må regeringen som minimum kunne redegøre for, hvad man har tænkt sig at bruge de penge på, som man pålægger kommunerne at spare, forklarer Josephine Fock:
“Jeg synes, regeringen bør spille med åbne kort. Hvis hensigten er at fjerne penge fra kommunerne, må de melde dét ud. Hvis hensigten er at prioritere kommunernes penge for dem, så må regeringen lægge det åbent frem, og stå ved, at de underkender det kommunale selvstyre. Men denne situation, hvor kommunerne hverken ved, om de selv kan bestemme, eller hvad de skal budgettere med, er mildest talt ubæredygtig.”

Kommunalordfører Torsten Gejl vil sammen med repræsentanter for de øvrige oppositionspartier stå til rådighed for pressen ved et kort doorstep på KL's topmøde i Aalborg i dag kl. 14.00.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025