Lørdag den 8. august debuterede Horsens som vært for Speedway Grand Prix, det individuelle speedway verdensmesterskab. Kjærgaard Danish FIM Speedway Grand Prix 2015, som Horsens er blevet nomineret for, var ikke mindre end en succes. De spritnye rammer på CASA Arena og et næsten udsolgt stadion var med til at skabe en fantastisk speedwayaften, som endte med en dansk sejr. Med denne fremragende speedwaydebut som vært er vi meget taknemmelige for nomineringen.
- Vi er utrolig stolte over nomineringen til Årets Motorsports Event 2015. En kæmpe cadeau til alle involverede og ikke mindst til borgerne i Horsens for opbakningen og interessen, siger Kristian Nielsen, direktør for ACH Event, der arrangerer Speedway Grand Prixet.
DMU og DASU har udpeget i alt 4 kandidater til titlen som ”Årets Motorsports Event 2015”. Men hvem der skal vinde, er op til dig. Der kan stemmes på www.bilmagasinet.dk/dmsa16.
Prisen som Årets Motorsports Event uddeles ved showet Motorsport Awards i MCH Messecenter i Herning den 4. februar 2016.
Horsens afholder Speedway Grand Prix igen den 11. juni 2016.
Klik her og bliv Facebookven med Østbirk Avis Østjydsk Avis!