Status to år efter folkeskolereformen

Folkeskolereformen har medført store forandringer i den måde, skolerne styres og udvikles på. Dialogen mellem skoleledere og forvaltninger er blevet styrket, og de har taget hul på at bruge de nye resultatmål og kvalitetsrapporter som ledelses- og styringsredskaber. Men de er ikke i mål – der er stadig en del udfordringer, der skal løses.
 Sådan lyder nogle af de overordnede konklusioner i en evaluering af kommunernes styring af folkeskolerne efter reformen, som KORA har foretaget for Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling. KORAs evaluering består af en hovedrapport og tre mindre rapporter med forskellige analyser af kommunernes arbejde med folkeskolereformen. Herudover har KORA foretaget en kortlægning af læreres og pædagogers arbejde med den længere og mere varierede skoledag.

Øget målstyring på alle niveauer
Hovedrapporten er en midtvejsmåling, som beskriver den kommunale styring i foråret 2016, knap to år efter folkeskolereformen trådte i kraft. Den fokuserer primært på, hvordan kommuner og skoler arbejder med målstyring og med de nye kvalitetsrapporter, som er indført efter reformen.
 Evalueringen viser, at der er sket en markant udvikling i kommunernes brug af målstyring. Flere kommuner har formuleret resultatmål, og udvalgsformænd og forvaltningschefer i kommunerne følger i højere grad op på de faglige resultatmål og trivselsdata. Mange kommuner og skoler har udviklet faste procedurer for dialog om resultatmål for at sikre løbende opfølgning. Men nogle politikere, embedsmænd og skoleledere giver udtryk for, at de endnu ikke er i mål med en mere systematisk brug af data.
 Den øgede målstyring bruges i høj grad til dialog på tværs af udvalgsformænd, forvaltningschefer, skoleledere og lærere. Det sker særligt, hvor resultaterne ikke er som forventet. Nogle politikere og embedsmænd i kommunerne savner dog viden om og redskaber til, hvordan man kan kvalitetsudvikle skoler, der gør det godt.

Kvalitetsrapport 2.0
Midtvejsmålingen viser også, at kvalitetsrapporterne i stigende grad bliver brugt som et ledelses- og målingsværktøj. Skolelederne er mere tilfredse med kvalitetsrapporterne end tidligere, og flere kommuner oplever, at de nye kvalitetsrapporter er blevet mindre omfattende og bureaukratiske samt mere fokuserede og dynamiske.
 Rapporterne bliver mere end tidligere brugt i dialogen mellem politikere, forvaltning og skoleledere. Kvalitetsrapporten bruges i mindre grad til kontrol, og elevernes resultater er i stigende grad omdrejningspunkt for dialogen.
 Der er dog stadig en del kommuner og skoler, der oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten ikke står mål med gevinsterne. Det skyldes primært, at kvalitetsrapporten skal være ret detaljeret, for at den er brugbar for den enkelte skole. Dilemmaet er, at kvalitetsrapporten enten bliver for simpel eller så kompleks, at nogle aktører har svært ved at orientere sig i den og bruge den aktivt. Det er primært skolebestyrelser og skoleledere, der synes, at den er for simpel.

Skoleledere styrer lærernes arbejdstid forskelligt
KORAs analyser viser, at skolelederne implementerer de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen forskelligt. Forskellene skyldes både skoleledernes egne styringsvalg, og at der er forskellige rammer og retningslinjer i kommunerne. Der er især forskel på:
 - hvordan det fastlægges, hvor meget lærerne i gennemsnit skal undervise på skolen
 - om skolelederen pejler efter, at alle lærere skal undervise lige meget
 - hvordan lærernes arbejdstid placeres i løbet af året
 - håndteringen af lærernes tilstedeværelse på skolen
 - hvordan pædagogandelen i den understøttende undervisning fastlægges
 - planlægningen af længden og strukturen for den mere varierede skoledag
 Folkeskolereformen betyder også, at der er kommet større frihed til at lave fælles ledelse af flere institutioner, og reglerne for holddannelse er blevet lempet. Men kun få kommuner gør brug af de udvidede muligheder. Og umiddelbart har det kun begrænsede, økonomiske konsekvenser, når kommunerne gør brug af de nye muligheder, viser KORAs analyse.

Erfaringer med længere og mere varieret skoledag
Kortlægningen af læreres og pædagogers arbejde med den længere og mere varierede skoledag viser, at der kun er begrænsede ændringer i lærernes praksis fra 2014 til 2016. Brugen af test og elevplaner er faldet en smule fra før reformen, mens brugen af motion og bevægelse i undervisningen til gengæld er steget betydeligt. For de øvrige områder er der tale om status quo.
 Analyserne viser desuden, at pædagogerne har fået en betydeligt større rolle i skoledagen. Midtvejsmålingen viser, at pædagogerne inddrages mest i indskolingen, mindre på mellemtrinnet og mindst i udskolingen. Typisk varetager pædagogerne 45-55 % af den understøttende undervisning, men i nogle kommuner er tallet oppe på 85 %.
 Kortlægningen af den længere og mere varierede skoledag viser, at pædagogerne har flere undervisningsrelaterede opgaver i 2016 end i 2014. Pædagogernes tre mest hyppige opgaver i forbindelse med undervisningen er:
 - Undervisningens gennemførelse (92 % af pædagogerne har opgaven mindst én gang om ugen)
 - Trivselsrelateret støtte (91 %)
 - Gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen (87 %).
 Desuden er der en stor stigning i, hvor hyppigt pædagoger bliver inddraget i opgaver vedrørende lektiecafe og lektiehjælp.

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!