SuperBrugsen i Hovedgård er tom



Bilerne holdt parkeret overalt i sidegader og omkring SuperBrugsen i Hovedgård onsdag, torsdag og fredag.
 Store rabatter stigende fra mandagens 10% til fredagens 50% i løbet af ugen, satte også eksplosiv stigning i kundestrømmen.
 - Onsdag var omsætningen 2 en halv gang større end en normal onsdag, fortæller uddeler Jesper Rogersen. Torsdag og fredag blev helt vilde.
 - Torsdag morgen tænkte jeg, hold da op vi har mange varer endnu, men så skal jeg lige love for der kom fart på.
 Alt hvad der kunne sendes igennem SuperBrugsens 2 kasser i løbet af torsdag og fredag, blev båret ud fra butikken, og fredag eftermiddag var personalet allerede godt igang med at pille tomme hylder ned blandt diskene, der kun rummede rester af enkelte varegrupper som f.eks. fiskesuppe. Bag i lokalet stod en ensom kasse med kirsebærsovs, som nok ikke lige var en letafsættelig sæsonvare. Vinafdelingen havde enkelte flasker med bobler og udvalget i røde vine var begrænset til 2-3 varianter. Slikafdelingen var stadig leveringsdygtig i ”fredagsfristelser, men næppe helt til lukketid.
 En tydelig tilfreds uddeler havde højt humør, det samme var tilfældet hos både kunder og personale, for selv om der var travlt og kamp om varerne, havde alle en fest.
 SuperBrugsen i Hovedgård er lukket frem til den 1. februar. Her åbnes igen med begrænset, men stigende sortiment. Frem mod uge 8 omdannes SuperBrugsen Hovedgård til Hovedgårds nye Koncept 15 butik. Her kan kunderne se frem til en åbningsfest, der bliver endnu vildere end butiktømningsfesten i uge 2.
 Billederne er taget fredag eftermiddag, nogle timer før lukketid.

winkKlik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025