Ny plan for brandslukning



I løbet af 2016 bliver der udarbejdet en ny plan for, hvordan brandslukningen i Hedensted og Horsens Kommuner varetages.

Det sker som følge af, at beredskaberne i de to kommuner pr. 1. januar 2016 blev lagt sammen til Sydøstjyllands Brandvæsen.

Indtil videre får sammenlægningen af de to beredskaber dog ikke nogen betydning i forhold til brandbilerne (det operative beredskab). De samme brandbiler vil fortsat køre ud fra de samme brandstationer.

Der bliver kun tale om at sammenlægge det administrative personale i én enhed. Personalet kommer til at løse de administrative opgaver, beredskaberne hidtil har løst hver især.

På myndighedsområdet betyder sammenlægningen, at selskabet skal gennemføre ca. 875 brandsyn årligt. Hovedsageligt i butikker, undervisnings- og forsamlingslokaler og hos særligt brandfarlige virksomheder.

Brandslukningen varetages for tiden af seks brandstationer i området. Disse drives af Trekantområdets Brandvæsen, Falck og Horsens Kommune.

Sidste år rykkede brandvæsenet i de to kommuner ud til ca. 950 brande.

yesKlik her og bliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025