Tåbeligt system bliver nu endelig ændret



I mere end 5 år har vi holdt møder med skiftende ministre, og vi har talt, og vi har skrevet. Lige lidt har det hjulpet, men nu er der endelig ændringer på vej. Og det er da positivt.
Man fatter næsten ikke, at nogen har kunnet sanktionere et så molbo-agtigt system. Indtil nu har det været sådan, at en transport fra f.eks. et toldlager i Horsens til Hamburg, først skulle have papirerne stemplet i Århus. En stor omvej, og slet ikke godt for det danske CO2-regnskab.
Nu ændres reglerne om ”nærmeste toldsted” til ”nærmeste toldsted på ruten”. Det betyder, at en lastbil fra Horsens nu ”kan nøjes” med at holde ind ved toldstedet i Padborg.
Vi er nu kommet et pænt stykke af vejen, men som jeg tolker de nye regler, er der stadig nogle forhold omkring afstempling af oprindelsescertifikater, som endnu ikke er hensigtsmæssige. Her skal fortsat foregå en fysisk afstempling på hjemtoldstedet, og for Horsens er det i Århus.
Jeg er dog på vegne af vore mange lokale transport- og speditionsvirksomheder glad og tilfreds med, at der nu endelig er kommet lidt skred i tingene.
 

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025