Tigerens Rede fyldte 30 år



120 mennesker fra nær og fjern deltog i åbent hus på Tigerens Rede, der fandt sted søndag den 9. september. Der var rundvisninger, workshops og fælles meditationer, og for børn var der snobrødsbagning i urtehaven. Arrangementet blev åbnet med en inspirerende samtale mellem forfatter Mette Finderup og Tigerens Redes leder gennem alle årene, Anne Sophie Jørgensen. De to talte om emner som: ”hvad er spiritualitet?”, ”hvis man vil være god til at meditere, er det så ikke bedre at gå i kloster?” og ”hvad skal vi i Danmark med et sted som Tigerens Rede?”

Meditation for alle

For Anne Sophie Jørgensen er det vigtigt at afmystificere meditation. Meditation har nemlig så mange positive effekter, at endnu flere burde praktisere det – på nøjagtig det niveau og med den hyppighed, der passer den enkelte.

”Tanken med Tigerens Rede er at gøre meditation mere tilgængelig. Alle, som kommer her, har et naturligt engagement i samfundet. Stedet tilbyder hjælp til at finde åndeligheden i en fortravlet hverdag”, siger Anne Sophie Jørgensen. “Stort set alle her er medlemmer af Folkekirken, hvilket på ingen måder er i modsætning til det, stedet tilbyder, tværtimod.”

Åbenhed er vigtig

“Meditation handler traditionelt om at trække sig tilbage, men jeg lægger vægt på, at meditation og et engagement i det omkringliggende samfund er to sider af samme sag. Derfor er Tigerens Rede åben for alle - både interesserede og nysgerrige – til de åbne meditationer eller ved at ringe og lave en aftale om rundvisning”, siger Anne Sophie Jørgensen.

Hver søndag morgen kl. 8.30 – 9.15 og mandag aften kl. 19.00 – 19.30 er der åben meditation for alle interesserede. Det 120 kvadratmeter store, 12-kantede meditationsrum, DugDråbeSalen, har højt til loftet og skaber den andægtighed og stilhed, der er et godt udgangspunkt for en vellykket meditation.

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025