Til Landsstævne som frivillig



(Foto Rasmus Bluhme)

Østbirk Idrætsforening har opfordret medlemmer og andre interesserede til at meltage i Landsstævnet i Vejle i dagene 2. – 6. juli.

Af Gudrun Andreasen. Foto Rasmus Bluhme

Ikke som deltager, men som frivillig.

Der er nemlig brug for mange frivillige for at gennemføre det store Landsstævne med over 20.000 deltagere, og Østbirk Idrætsforening var meldt sig til at levere frivillige til overnatnings- og bespisningsstedet på Skibet Skole.
 

(Foto Rasmus Bluhme)

Oplev landsstævnet helt tæt på

”Ved at deltage som frivillig får man oplevelsen af Landsstævnet helt tæt på. Frivillige kan køre gratis med Landsstævne-busserne og deltage i en lang række aktiviteter, der vil fylde Vejle i de fire Landsstævne-dage. Jeg håber derfor, at mange vil benytte denne chance for at opleve et DGI-Landsstævne. Desuden er der mulighed for at tjene 45 kr. pr. frivillig-time til idrætsforeningen, siger Gudrun Andreasen, der er tovholder for Østbirk Idrætsforenings frivillig-satsning.

Interesserede kan få mere information mandag 26. maj, hvor der holdes infomøde kl. 17-18 i Klublokalet i Østbirkhallen.
 

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025