Tre gange så meget støtte til Østbirk Idrætsforening



Østbirk Idrætsforening har udvidet sin sponsoraftale med energiselskabet OK, så man kan støtte foreningen med tre gange så meget som tidligere, når man tanker brændstof på bilen.
 Aftalen er simpel. De lokale bilister støtter foreningen med 6 øre pr. liter brændstof, der tankes hos OK. Man skal bare huske at melde sit OK Benzinkort til Østbirk Idrætsforenings sponsoraftale. Det koster ikke bilisterne ekstra, for det er OK og OK’s forhandlere, der betaler det hele.
 Som noget nyt får foreningen nu 6 øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist også køber el hos OK. Og yderligere 6 øre pr. liter, hvis bilisten også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte klubben med i alt 18 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

Støtte til glæde og samvær
Østbirk Idrætsforening blev etableret i 1934 og består af ca. 1.600 medlemmer i alle aldre. Formand Gudrun Andreasen glæder sig over udvidelsen af sponsoraftalen, da de yderligere sponsorkroner skal bruges til at gøre noget ekstra for foreningens medlemmer.
 - Vi går meget op i, at sponsorpengene ikke drukner i driften af foreningen, men i stedet bliver brugt på tiltag og arrangementer, som de enkelte medlemmer får glæde af, fortæller Gudrun Andreasen og fortsætter:
 - Præcist hvad de kommende sponsorpenge skal bruges på, kan jeg ikke sige, det er op til de enkelte afdelinger at beslutte, hvor deres medlemmer har mest glæde af dem.

Lokale aktiviteter er OK
OK er med på banner og gulv, når landsholdene kæmper for guld til Danmark. Men udover eliten har OK også støttet lokalsporten i en lang årrække.
 OK tankstationerne spiller en rolle i lokalsamfundet, derfor er det naturligt for OK at støtte lokalsporten.
 - Lige nu har mere end 1.200 foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK. Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode oplevelser i klubber og foreninger, og hjælper med til at børn og unge har mulighed for at dyrke idræt, der hvor de bor, siger Anders Knudsen, markedsdirektør i OK.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025