
Det underholdende tv-program ”Spørg Charlie” tager på tur, og for første gang indspilles en hel sæson rundt omkring i landet. Det foregår foran et regionalt livepublikum, og alle kan være med.
Michael Meyerheim er værten, der formidler seernes dilemmaer til et panel af fire veloplagte kendte danskere. Sammen finder de frem til et godt råd, de kan give de spørgende seere. Paneldeltagerne denne aften er Jacob Haugaard, Cecilie Frøkjær og Niels Haugsgaard samt en eller to endnu ikke offentliggjorte kendisser.
TV 2 Charlie indspiller to programmer denne aften, og udsendelserne vises på kanalen til efteråret. Spørg Charlie giver et brag af et show, til gengæld forventer de et veloplagt publikum. For jo gladere publikum er desto gladere paneldeltagerne.
TV2 Charlie opfordrer til, at alle der har et dilemma, som de gerne vil høre panelets holdning til skriver til spoergcharlie@tv2.dk.
TV 2 Charlie TV Show den 21. juni i HNT’s Store Sal begynder kl. 19.00.
Billetsalget er startet.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!