Da personalet i børnehaven Skovhuset i Østbirk fredag morgen mødte ind, var festen næsten lige slut. Der var stadig gløder i bålet. Børnehaven havde haft besøg.
- Og det har vi ikke noget i mod, siger Bente Nielsen.
- Men vi har noget i mod, når to medarbejdere skal bruge hver 45 min. på at rydde op på legepladsen, inden vi kan forsvare at gå på legepladsen med vores børn.
- 1 ½ time medarbejdertimer, som skulle have været brugt sammen med børnene, men i stedet for blev brugt til at samle spiritusflasker, øldåser, smadrede flasker og en mængde cigaretskodder op.
- Vi kan godt forstå at med det gode vejr, er det hyggeligt at have et sted at samles. Men kære søde unge mennesker, ryd op efter Jer!, siger Bente Nielsen.
Jakken på billedet er glemt i Skovhuset og kan afhentes.
Politianmeldt
Efterfølgende er redaktionen blevet gjort opmærksom på at ”festen” af en nabo til legepladsen er blevet anmeldt til politiet, som mødte op ved Skovhusets legeplads kl. 01, hvor der var 6 15-16 årige på legepladsen.
Ifølge politiet var de unge meget medgørlige, slukkede bålet og ryddede op efter sig.
Øjensynligt er personalet i børnehaven ikke enig i politiets vurdering i mørket.
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!