
Det kommer ikke bag på os Konservative, at Enhedslisten er imod alle tiltag der kan lette forholdet for private virksomheder, men når snakken falder på Horsens Alliancen, havde vi alligevel troet at Enhedslisten kunne se mulighederne i at få flere borgere i arbejde. I stedet vælger man at overse det faktum, at den aftale som man selv stemte for, ikke vil kunne forventes at virke fuldt ud lige nu. I stedet ser man muligheden for at sende et signal til virksomhederne, om at man ikke er villig til at levere på den ene del af aftalen.
Når man implementer nye processer og handlingsmønstre, må man forvente at resultaterne skal bygges op over en længere periode, og ikke kan måles som værende halvt opfyldt, blot fordi aftaleperioden er halvfærdig. Den første del af aftaleperioden er gået med at kortlægge hvor stor arbejdsparathed de ledige har, samt forskellige rotationsforsøg, som skal kortlægge mulighederne for de ledige borgers fremtid. Det må forventes at resultaterne ikke viser sig fuldt ud endnu.
Enhedslisten er så ræd for det private initiativ, at de gerne tilbagekalder en afgiftslettelse, efter at de har skabt resultater. Det står helt klart at virksomhederne til evig tid skal forvente, at Enhedslisten kræver en indsats af dem, for så derefter at straffe dem endnu hårdere. Derfor må vi Konservative kæmpe endnu hårdere for, at virksomhedernes kæmpe indsats for at få ledige i arbejde, stadig belønnes med en afskaffelse af den meget urimelige dækningsafgift.
Konservative hylder princippet om, at økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd med social anstændighed. Derfor undre det os, at Enhedslisten vil sætte den sociale anstændighed, og ledige borgers skæbne over styrs, blot for at straffe private virksomheders initiativ.