At grøn energi er en særdeles god ide, da det er vores allesammens ansvar at være medvirkende til tiltag, der kan sikre en mere bæredygtig omgang med vores hårdt prøvede lille planet og dermed finde en vej til at balancere CO2regnskabet, er der vist ingen der kan være uenige i. Vi er klar over, at vi taler i en tid, hvor omstillingen til vedvarende energi fylder meget i både politikeres og den almene befolknings bevidsthed, og hvor den grundlæggende præmis og forståelse blandt den almindelige dansker er, at vindenergi er godt. Dette er vi heller ikke uenige i, men vi er meget uenige i den information og deraf følgende retorik, der er i medierne om emnet, som befolkningen derfor drager sin konklusion på.
Vi har i interessegruppen undersøgt hele feltet nøje, og det fremgår her tydeligt, at man fra vindmølleproducenter og politikeres side har valgt ikke at fortælle hele sandheden omkring de fx helbredsmæssige konsekvenser, det har at bo tæt på disse kæmpemøller.
Der er adskillige huller i lovgivningen, der medfører, at den almene borger ikke er beskyttet mod gener fra vindmøller. Der er talrige eksempler på, at mennesker har måttet fraflytte deres bolig, da de blev voldsomt generet af både lysflimmeret, der opstår, når møllen står mellem solen og boligen samt den både almindelig støj og infrastøjen, der også opstår pga. møllerne. Skulle man opleve disse gener i forbindelse med fx en hurtigfærge eller noget industri, der blev placeret i nærheden af ens bopæl, har man mulighed for at klage til kommunen. Det har man ikke, hvis der er tale om gener fra vindmøller, da disse har særstatus i forhold til lovgivningen. Dette bevirker faktisk, at skulle man være så uheldig, at man bliver ufrivilligt nabo til sådan en kæmpevindmølle og oplever så voldsomme gener fra den, at man selv, ens barn eller ægtefælle bliver syge af det og derfor må fraflytte sit hjem, er der ingen kompensation at hente nogen steder. Disse møller har nemlig også den kedelige bivirkning, at ejendomspriserne i en radius af ca. 2,5 km fra dem, falder 15-20 %. Så tabet er i den forbindelse dobbelt – man mister både sit hjem og måske også den friværdi, man har fået i sin ejendom, og som måske skulle sikre ens alderdom pga. nogle vindmøller, som man intet kan stille op imod.
Og det er det, vi synes, er principielt forkert, da der er så mange andre alternativer til at få mere grøn energi i Danmark. Der er mulighed for at etablere biogasanlæg, hvor man kan anvende organisk materiale som brændsel, da vi i Danmark er langt forskningsmæssigt med brugen af disse, solceller eller havvindmøller.
Derfor vil det være forkert at hævde, at politikerne ingen alternativer har til at producere mere bæredygtig energi, og vel at mærke energi, som ikke kommer fra kæmpevindmøller på land.
Ved nærmere eftersyn er kæmpevindmøller i virkeligheden blot endnu et stykke industri, man vil have mulighed for at opføre, så vindmøllefirmaer, lodsejere, der udlejer jorden til at huse møllerne og andre investorer kan opnå helt uhørt store tocifrede millionfortjenester.
Den lille mand og lokale borger må se sig nødsaget til enten at leve med generne uden mulighed for at opponere til myndighederne omkring det eller fraflytte sin ejendom med det tab, det indebærer uden at have ret til nogen form økonomisk kompensation.
Samtidig kan det undre, at man ser denne skævvridning mellem by og land, hvor skatteyderne på landet må acceptere, at der ingen muligheder er for offentlig transport og kun ringe muligheder for snerydning om vinteren, mens de samtidig skal holde vejret af frygt for, hvor den næste kæmpevindmøllepark eller motorvej skal lægges alt afhængig af, hvilken agenda, der er toneangivende for kommunens og de respektive byrådspolitikeres kommunalplanlægning, således at natur, som man tidligere har udnævnt til “særligt sårbar”, “særligt landskabsområde”, “bevaringsværdigt kulturlandskab”,“åbeskyttelseslinier” eller “søbeskyttelseslinier”, pludselig kan få fjernet disse “etiketter”, hvis det er belejligt for kommunen, og der er store nok summer på bordet.
Der tales ligeledes meget om, at man skal have flere mennesker til at flytte på landet, men denne mission kan synes en smule vanskelig, da vi tror, at det er de færreste, der vil bryde sig om at flytte væk fra byzonens “beskyttelse” og ud i landzonerne, hvor ingen åbenbart længere kan føle sig sikker, og hvor det, mange af os, der bor på landet, flyttede hertil for nemlig roen og freden, er truet i en grad, så vi føler os nødsaget til påberåbe dette over for politikere og den almene borger i det danske samfund.
Dette handler derfor ikke bare om, at der skal opstilles vindmøller i vores område, og det vil vi ikke have. Det handler om det principielle i, at der i Danmark ikke er lighed for loven, således at nogle erhvervsområder (fx landbruget og vindmølleindustrien) har særstatus i forhold til den almene borger,og på den måde har mulighed for kraftigt at forringe den enkelte borgers livskvalitet ved eksempelvis at opføre kæmpevindmøller i naturskønne og bolignære landområder,uden, at borgeren har noget som helst at skulle have sagt i den sag.
Ifølge Skanderborg Kommunes Miljø og planlægningsudvalg har den målrettede indsats for CO2 reduktion i kommunen langt overskredet det, som oprindeligt var planlagt. En fantastisk succes for kommunens initiativer! Dette sammen med Studstrupværkets overgang til biomasse i 2017 gør, at målsætningen om CO2 neutralitet i 2020 uden problemer nås uden opstilling af flere kæmpevindmøller.
Når det så samtidig står i kommunens egen Miljøvurdering, at GL. Gjesing området ”ikke er velegnet til opstilling af vindmøller”, grundet en meget sårbar natur med rovfugle, padder og flagermus kombineret med ”bevaringsværdigt kulturlandskab”, kan vi kun konkludere, at intet taler for opsætning af kæmpevindmøller ved Gl. Gjesing.
